Glædelig jul fra Hornbak & Co.

Hornbak & Co har haft et spændende 2015.

Vi har fået et nyt brand i vores portfolio – Zeitraum som nu er en fast del af vores inspirerende univers.  Vi glæder os til at arbejde endnu mere med Zeitraum’s smukke møbler i 2016.

Endnu engang har Arper’s flotte showroom i Pakhus 48 lagt lokale til flotte arrangementer med dejligt mange besøgende. Under 3 Days of Design i maj 2015 afholdte vi i samarbejde med Arper en inspirerende debat – Inspiring Work – som vi helt klart skal arbejde videre med i 2016. Havde I ikke mulighed for at deltage, kan I se debatten her.

I er altid velkomne til at kigge forbi det flotte showroom hvis I har brug for inspiration.

Udover et godt samarbejde omkring vores 4 brands og alle vores unikke samarbejdsparter i Danmark – har 2015 også budt på nye kollegaer i Hornbak & Co.

I april startede Marianne Laursen og i august fik vi glæden af Benjamin Adler Petersen – sammen med Jens Hornbak er vi nu teamet bag Hornbak & Co.

Vi glæder os til sammen i 2016 at inspirere og samarbejde endnu mere med alle jer.

 

Hornbak & Co er på vej på juleferie. Vi holder lukket fra 23. december og er tilbage 4. januar 2016.

 

Allerede i januar glæder vi os til at byde jer velkommen på vores inspirations stand under Northmodern.

Husk at registrere jer her og kig forbi. Start året med at blive inspireret af Hornbak & Co.

 

Vi ønsker rigtig god jul og godt nytår.

Marianne, Jens og Benjamin.

Skærmbillede 2015-12-22 kl. 13.04.13

Snowflakes borde fra Offecct, designet af Claesson Koivisto Rune

Nyheder | | Comments Off on Glædelig jul fra Hornbak & Co.

Comments are closed.

« »